Uforbederlig ordjonglør, Kim Schumacher-nørd, forfatter, radiovært, prisvindende journalist og anmelder

Miniselvportræt

Ralf Christensens første, offentligt tilgængelige anmeldelse skrev han til skolebladet Frit Prosit på Stenhus Gymnasium i fødebyen Holbæk. Det handlede om Pink Floyds koncert på Gentofte Stadion den 31. juli 1988. Det var uden Roger Waters, efter albummet A Momentary Lapse of Reason, og han var ikke udelt begejstret.

 Det var han slet heller ikke, da han i 1996 skrev et rasende læserbrev til Dagbladet Information, hvor han kritiserede Torben Bille og musikredaktør Klaus Lynggaard for at være alt for tilbageskuende – og døve over for alle de elektroniske nybrud i tiden.

»Det er svært at spore et redaktionelt klarsyn til grund for denne opprioritering af nostalgi og forstening,« skrev jeg og efterlyste en opmærksomhed på den elektroniske musik, som dengang var i en rivende udvikling. »Bille & Lynggaard har indtaget en redaktionel pindsvineposition istedet for at gå i dialog med nutidens musik,« skrev Christensen og tilføjede, at de var i færd med at »narre læseren ud i ignorans og kedsommelighed via stadige repetitioner af populærmusikkens fortidige lyksaligheder.«

Læserbrevet kom fra et inderligt sted. Ikke kun fordi han var en stor musikelsker, fordybet i moderne musikliv, men også fordi at Information havde været hans formative avis, da han som teenager begyndte at læse avis. Lars Villemoes’ anmeldelser var afgørende for hans udvikling som lytter, analytiker og siden formidler af musik.

Lynggaard reagerede prompte på kritikken og ringede. Christensen tog telefonen og fik musikredaktørens bryske stemme i røret. Den konstaterede at han havde kritiseret hans dispositioner, og foreslog at han gjorde noget ved det og bidrog til musikkens avisdækning. Og dermed begyndte hans professionelle arbejde som musikskribent.

Det førte i første omgang til en praktikplads via Arbejdsformidlingen på Radio Holbæk, hvor han endte som vært på musikprogrammet Musikguiden. Et arbejde, der endte da stationchefen bad ham spille mindre syret musik og han svarede igen ved at spille en 20 minutters live-udgave af The Doors' »The End«. Og siden til hans musikprogram Velo Solex, som han dyrkede et par år på Universitetsradioen. Inden han – også i 1996 – blev professionel radiovært på P3. Først i Popshop, siden på Beat, som han selv havde lyttet religiøst til, dengang Jan Laursen, Per Juul Carlsen og Peter Genild huserede dér. Senere fulgte en række andre udsendelser og indslag på P1, P2, P3.

I 1998 tog Klaus Lynggaard Christensen med fra Information som redaktionschef på kulturmagasinet Blender. Et nystartet projekt, som de begge anslår kostede et år af deres liv per udgivet nummer. Det var et kulturmagasin, hvor Christensen også blev filmredaktør og undervejs i sit virke interviewede Brad Pitt, Edward Norton, Jodie Foster, Denzel Washington, Spike Lee, Robin Williams. Og så gik Blender konkurs.

Andre publikationer Christensen nåede at se synke i mediehavet var det første nye danske dagblad siden 1945 (det var Information), nemlig Dagen, der nåede at udkomme i en halvanden måneds tid under enorm mediebevågenhed og -nervøsitet. Her var han både musik- og filmredaktør. Og så var der det svenske boo.com, hvor han var dansk redaktør på det internationale e-zine Boom. Det brast under den første internetboble, og der er skrevet en hel bog om netop det sites undergang.

I 2006 instruerede Christensen sammen med Henrik Moltke og Andreas Johnsen dokumentaren 'Good Copy Bad Copy' om kultur og ophavsret, og i 2011 instruerede han 'Pockets of Resistance' om kreative, politiske aktivister på fire kontinenter.

I 2011 åbnede DR den nye musikkanal P6 Beat og her skabte Christensen sammen med Kristian Leth det innovative program Album, hvor de i et afslappet samtalende format fordybede sig i ét album hver gang. Fra Paul Simons 'Graceland' og Kate Bushs 'Hounds of Love' til Steve Reichs 'Music for 18 Musicians' og Joni Mitchells 'Blue.'

I 2015 gik Leth og Christensen indie og sendte deres 3. og senere 4. sæson på The Lake. Begge udsendelsesrækker blev finansieret via Kickstarter, og Album blev dermed den første radio/podcastserie, der blev fuldt crowdfundet i Danmark.

I 2016 blev Album nomineret til en Prix Radio for bedste musikprogram.

En 5. sæson er blevet sendt på Podimo i 2020 og en 6. er under opsejling i 2021.

Christensen har skrevet den 29 sider lange værkgennemgang til Den Sorte Skoles album Lektion III samt biografien der ledsagede svenske The Knifes album Tomorrow, In a Year. Og også tracknoter og indledning til Per Vers’ Knust Kunst.

Han har forfattet kapitler til bøgerne Pikstormerne, Istanbul fra Aarhus Universitetsforlags Vide Verden-serie, Changes – Tekster om David Bowie, 30 Suveræne Svenskere, Informations yndlingsfilm – vores udvalg af de 24 bedste film i det 21. århundrede samt Hele verden forfra.

I november 2016 var han ordstyrer på to artist talks med Brian Eno, Laurie Anderson og Ebe Oke. Et kunstnermøde, der også resulterede i fem dages improvisationer i Nordvest, København. I januar 2020 blev trioens anstrengelser foreviget på limited edition-vinyludgivelsen Dokument #2, som Christensen var med til at kuratere tracklisten til.

Ralf Christensen har også været censor ved fjerde års-prøver på Rytmisk Musikkonservatorium i København over et par år, og i 2020 har han undervist på konservatoriet i fagene Musikanalyse og Kunst og kultur.

I 2020 vandt han sammen med sine tre musikanmeldere Louise Rosengreen, Sophia Handler og Rasmus Steffensen International Music Journalism Award for bedste danske, skrevne musikjournalistik i Hamburg, Tyskland. Det gjorde de for serien Informations Drømmefestival, der henover sommeren anmeldte fiktive koncerter med store, nulevende kunstnere som Kate Bush, ukrainske DakhaBrakha, Joni Mitchell og zambiske Sampa The Great.

 I motiveringen skrev juryformand Anya Mathilde Poulsen:

»Kate Bush, som næsten aldrig optræder live, bliver gendigtet i en sjælden koncert, hvor sangeren flyder i en gennemsigtig boble fyldt med selvlysende, isblåt vand. Senere bliver hun klædt i en magnetisk kjole, der tiltrækker blodige knive fra scenegulvet. Joni Mitchell er den kloge, gamle dame i en æresstol hvilende mod sin stok og omringet af ærbødige, unge kunstnere som Nadia Reid, Laura Marling, Bedouine og Brandi Carlile. Frank Ocean forvandler en af de store parker i København til et kvadrofonisk drømme-sceneri med en blændende musikalsk brug af de mange biler, han namedropper i sine sange. Artiklerne udfolder også kunstnernes livshistorier, der præsenterer læserne for nye sider af velkendte musikere eller introducerer dem til spændende, nye navne.

Informations ’Drømmefestival’ forvandlede det sørgelige tomrum uden festivaler til en fejring af de transformerende kræfter i koncertmusik og i festivaloplevelsen, samtidig med at de præsenterede musikjournalistik, når den er bedst.«

Den 13. november i år udkom på Gyldendal Den jeg elsker, elsker jeg – Ralf Christensen og Simon Lunds biografi om den skamløse speedsnakker, radio-fornyer og tv-kendis Kim Schumacher.